Rektor byder velkommen
Her på VG har vi meninger, og vi mener det, vi siger.
Derfor vil du kunne mærke skolens værdier i din hverdag. Her vil du møde lærere, der interesserer sig for dig, og du vil opleve, at undervisningen handler om virkeligheden og giver mening for dig. Du vil også mærke at vi tager klassefællesskab dybt alvorligt, så du kan trives og få skuldrene ned, samtidig med at du lærer og bliver dygtigere.
Det er ikke bare noget, vi siger. Trivslen blandt eleverne på Viborg Gymnasium er nemlig stigende, og vores undersøgelser viser, at den sociale trivsel er steget, samtidig med at forventningspres og mobning er faldet. Vi mener, at man lærer bedst, når man har det godt, og at fællesskab er nøglen til det. Det er den hverdag, vi gør os umage for at skabe.
Du er velkommen til at være med, og se gerne videoen nedenfor, hvor jeg fortæller mere om gymnasiet!
Lene Gade, Rektor