Offentlige foredrag

25-08-2016

Livestreaming af foredrag fra Aarhus Universitet

 

kl. 19 -21 i Auditoriet på Viborg Gymnasium & HF - Skaldehøjvej 12

 

4/10-2016: Hvordan fungerer hjernen?

Vores hjerne består af 100 mia. celler som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan styrer hjernen os? Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen? Hør om den nyeste hjerneviden og om de hjernesygdomme, forskerne kæmper mod.

 

11/10-2016: På runkrydstogt ud i Solsystemet

Vi drager på et rumkrydstogt og oplever en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Vi besøger planeter, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer hvor betagende billeder og målinger afslører verdener som er meget forskellige fra Jordens.

 

25/10-2016: Kom tættere på stjernerne

Hør om topmoderne teleskoper, satellitter og robot-teleskopet SONG på Tenerife. Under foredraget styrer vi teleskopet live fra scenen og ser aftenens første stjerner. Moderne måleudstyr fortæller os om stjernernes overflade, omgivelser og deres indre.

 

8/11-2016: Vores cellers saltbalance 

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lille maskine der omhyggeligt sorterer forskellige saltioner – natrium-kalium-pumpen. 60 år efter pumpen blev opdaget har vi vist at fejl i den giver forskellige sjældne sygdomme.

 

15/11-2016: Biodiversitet - Hvad nu?

Jorden rummer en enestående mangfoldighed af liv. Men biodiversiteten er under pres på grund af menneskets omfattende påvirkning af de økologiske systemer. Hør om de biologiske mekanismer bag denne krise og hvad vi kan gøre for at vende udviklingen.

 

22/11-2016: Videnskaben bag godt øl

Mennesket har brygget og drukket øl gennem mere end 10.000 år. Foredraget fortæller hvordan naturvidenskaben gav bryggerne bedre indsigt i processerne bag ølbrygning. Undervejs får du serveret smagsprøver af malte, humle og seks forskellige ølsorter.

 

Gratis adgang - Ingen tilmelding - Alle er velkomne

 

 

 

Tilbage til oversigten