Julehilsen

16-12-2016

De ansatte på Viborg Gymnasium & HF ønsker elever, forældre og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår.

 

I november havde vi besøg af forhenværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Omdrejningspunktet for besøget var de stærke samarbejdsrelationer vi har internationalt og ikke mindst lokalt med Visuel HF og EUX Landbrug.

 

Vi håber meget, at det inden jul lykkedes den nye undervisningsminister, Merete Riisager Andersen, at få færdigbehandlet og vedtaget en ny gymnasielov, som allerede skal gælde de elever, der påbegynder undervisningen fra 1. august 2017.  Vi ser spændte frem til det reformarbejde der følger og de muligheder gymnasiereformen indeholder for såvel HF som STX. Vurderingen er, at vi som gymnasium er rigtig godt rustet til fortsat at udvikle en faglig og pædagogisk stærk skole med eleverne og deres trivsel og læring i centrum.

 

Glædelig jul og godt nytår.

 

Tilbage til oversigten