Velkommen til VGHF

Vi er klar til den nye gymnasiereform - vil du være med?

 

Fra skoleåret 2017/2018 træder den nye gymnasiereform i kraft.

På VGHF er vi klar til at tage i mod dig og give dig nogle spændende og udviklende år på skolen.

 

Læs her på hjemmesiden om:

Vi former fremtidens fundament

 

Den menneskelige hjerne elsker nye udfordringer. At blive klogere på livet og verden. At forløse sit fulde potentiale og nå så langt som muligt. Et kapitel ad gangen.

 

På Viborg Gymnasium & HF får du de bedste muligheder for at komme videre – og meget længere. Både fagligt og som menneske. Med ti forskellige studieretninger på STX og syv forskellige fagpakker på HF samt en lang række spændende valgfag kan du sammensætte et uddannelsesforløb, der meget nemt kan gå hen og blive nogle af de bedste studieår i dit liv. Fyldt med undervisning af allerhøjeste kvalitet. Fyldt med dygtige og engagerede lærere der har store ambitioner på dine vegne. Fyldt med de nyeste og mest banebrydende undervisningsmetoder. Fyldt med moderne teknologi der sammen med de arkitekttegnede omgivelser gør hver eneste skoledag til noget helt specielt. Og fyldt med et fællesskab og et stærkt sammenhold, der vil komme til at forme dig. For altid.

 

Hello world!

Rækker dine drømme og ambitioner langt ud i verden? Så er Viborg Gymnasium & HF også det helt rigtige sted at starte. Som en internationalt orienteret skole giver vi dig nye veje, nye vinkler og nye visioner. På engelsk. På kinesisk. På spansk. På italiensk. Eller på noget helt femte. Du kan også vælge vores globaliseringsklasse og komme to uger til Ghana eller få to måneder med matematik og naturvidenskab på en amerikansk privatskole i Boston.

 

Forløs dit fulde potentiale

 

På Viborg Gymnasium & HF er vi ambitiøse på dine vegne som elev. Vores mål er, at du bliver så dygtig, som du kan med afsæt i dit faglige niveau. Du kommer med nysgerrighed, lærelyst og viljen til netop at forløse dit fulde potentiale. Vi bidrager med de nyeste undervisningsformer, høj faglighed, avanceret IT-teknologi og et tæt samarbejde med erhvervslivet og relevante uddannelsesinstitutioner. Sammen sikrer vi, at du når meget længere.

 

Vi gør alt andet end det forventelige

At styrke fagligheden inkluderer selvfølgelig bøger. Men på VGHF er bøgerne kun én ting. De mange tiltag, som ligger ud over bogstaver og grafer, er det, som gør skolen helt unik. Mange lærere er fuldt engageret i at udvikle innovative undervisningsforløb og forskelligartede projekter i den daglige undervisning, som sætter fagene ind i nye sammenhænge.

 

 

 


 
Bestil brochure

Bliv klogere på uddannelserne og studiemiljøet på Viborg Gymnasium & HF.

BESTIL BROCHURE
 
Book en samtale

Book en samtale med en af vores studievejledere og få overblik og svar på dine spørgsmål.

BOOK SAMTALE